Hvad er termografering?

Et termografikamera er et kamera, som aflæser den varmestråling der kommer fra de objekter som kameraet rettes mod. Kameraet omsætter den registrerede stråling til varmegrader, som bliver til farvebilleder på kameraet, hvor farverne repræsenterer temperaturer.  

Termografering kan anvendes ved alle former for undersøgelser, hvor der er en temperaturforskel til stede.

Hos ISOLINK benytter vi termografering med henblik på at lokalisere kuldebroer, isoleringsfejl eller utætheder, samt afdække indeklimaproblemer, forhøjet varmetab og kilder til fugtproblemer såsom skimmel i konstruktioner.  

I forhold til andre undersøgelsesmetoder har termografering den fordel, at den ikke kræver destruktive indgreb og er berøringsfri.